Kilderne

Kilderne til den nordiske mytologi og folketro kommer primært fra gamle tekster og skrifter, der er blevet bevaret gennem århundreder. De mest betydningsfulde kilder inkluderer:

Den Ældre Edda (eller Poetiske Edda): Denne samling af oldnordiske digte blev nedskrevet af den islandske forfatter Snorri Sturluson i det 13. århundrede, men mange af digtene i den ældre Edda er langt ældre og stammer fra mundtlige traditioner. Den mest kendte del af den ældre Edda er "Vøluspá" (Spåkvadet), som indeholder skabelsesmyten og forudsiger Ragnarok, den nordiske apokalypse.

Den Yngre Edda (eller Prosa Edda): Den Yngre Edda er også nedskrevet af den islandske forfatter Snorri Sturluson i det 13. århundrede. Den yngre Edda indeholder en detaljeret beskrivelse af nordisk mytologi, herunder myterne om guderne, skabelsesmyten, og kosmologien. Denne kilde giver også indblik i, hvordan de gamle myter blev fortolket og brugt i vikingetidens Island.

Sagnhistorier: Ud over Eddaerne er der en række sagnhistorier og sagaer fra den norrøne litteratur, der indeholder mytologiske elementer og fortællinger om guder og helte. Nogle eksempler inkluderer "Volsunga-sagaen," "Nibelungensagaen" og "Gylfaginning," som er en del af Den Yngre Edda.

Mundtlige traditioner: Før skriften blev almindeligt brugt, blev myter og sagn overleveret gennem mundtlige traditioner og fortællinger. Selvom de ældste skriftlige kilder stammer fra middelalderen, har myterne sandsynligvis en meget ældre oprindelse og blev overleveret fra generation til generation gennem mundtlig tradition, inden de blev nedskrevet.

Foketro: Folketroen eller også kaldet almuetroen, er fuld med stof omkring de traditioner og overbevisninger, der har deres rødder i den gamle nordiske religion og mytologi, og som er blevet bevaret selv efter kristendommens indførelse i Skandinavien. Disse folketraditioner inkluderer faktisk rimeligt ofte ritualer, skikke, mytologiske forestillinger og såkaldt overtro, som har været videregivet fra en generation til den næste, og som udgør en vigtig del af kulturens historie og identitet. Vi kan takke de mange skandinaviske folkemindesamlere for deres indsats, så vi i dag har denne enorme skattekiste af viden. 

Runesten, arkæologiske fund og fundsteder: Runesten og andre oldsager indeholder ofte indskrifter og billeder, der relaterer sig til nordisk mytologi. Disse kilder giver et ekstra lag af bevis for, hvordan myterne blev integreret i den daglige kultur og praksis i oldtidens Skandinavien.

Udenlandske kilder: Nogle antikke græske og romerske forfattere, som for eksempel Tacitus og Pomponius Mela, skrev om de germanske folk og deres tro. Deres skrifter indeholder tidlige beskrivelser af nordiske myter og skikke. Arabiske rejsende og opdagelsesrejsende, der besøgte nordeuropæiske områder i vikingetiden og senere, har skrevet om de kulturer, de stødte på. Dette inkludere også nordiske myter og skikke. 

Derfor: Sammen udgør alle disse kilder den grundlæggende viden om nordisk mytologi og den oldnordiske verdensbillede m.m. De er afgørende for vores forståelse af mytologien og dens endnu absolut eksiterende rolle i den nordeuropæiske kultur.