Medlemmerne fortæller

Karin fortæller:

Hermed lidt fra mig om, hvad det at være asetroende betyder for mig. 

Jeg har skulle tage lidt tilløb til at få sat de rigtige ord på, for det har haft og har en enorm betydning for den drejning mit liv og min livsanskuelse har taget de seneste år.
Så for at det ikke skal blive en tårevædet livshistorie 😂 skal jeg prøve at gøre det så kort og overordnet som muligt.
Helt grundlæggende betyder det at være asetroende, at jeg føler, at jeg er kommet hjem til mine rødder, dvs har fundet hjem inde i mig selv. Har fundet ind til den kerne, som er rigtige mig med alt, hvad jeg er og ikke det, som andre igennem mit liv har syntes, at jeg skulle være.

Og det er dels noget med en dyb forbundethed med naturen. En accept af, at der ikke er en klar sort/hvid skillelinje mellem godt og ondt, at mørke og sorg er noget man skal udvikle sig med og fra og ikke flygte fra (der er stadig en del arbejde at gøre der – måske når jeg aldrig helt i mål med det), en accept af, at vi mennesker er mange nuancer og mange facetter og at guderne på hver deres måde netop viser os, hvor forskelligartet man kan være. F.eks sårbar, men stadig ufatteligt stærk og handlekraftig, sprudlende og boblende af lykke over efterårsfarverne og naturens tegn den ene dag og eftertænksom og sorgfuld den næste. 

Uden at det betyder, at man er bindegal og utilregnelig, men at man blot er et helt almindeligt menneske med alt, hvad det indebærer.
Det er også noget med at tage ansvar for sig selv, gå væk fra offerrollen, stå på mål for sig selv og sine handlinger og meninger og at der er overensstemmelse mellem det man siger og det man gør. Og når den så glippe en gang imellem, turde at være ærlig over for sig selv og se det i øjnene.

Det er sig selv, man skal kunne se i øjnene hver dag – ikke alle andre med hver deres dagsordener.
Når jeg er i naturen eller når jeg “tilfældigt” falder over noget tekst/viden som omhandler forbundetheden med naturen/universet/magterne, så får jeg mere og mere en helt klar og ren følelse af at være en del af det større…….

Det var ordene fra mig. Ved ikke om det giver mening for andre.

De bedste hilsner

Karin

Julia fortæller:

Hej her kommer en lille beretning om mig som asatro.
Min fascination af troen startede da jeg var barn, min morfar fortalte ofte om Yggdrasil, de nordiske guder, vætter, jætter, nornerne og alle de andre. Jeg sad altid med store øre og sugede til mig, han læste op fra gamle sagn og jeg elskede det og vores stunder sammen.
Da jeg selv lærte at læse, lånte jeg Valhalla tegneserien på skolens bibliotek, en ny hver uge. Jeg læste og genlæste dem mange gange.
Derefter gik der en del år, hvor kun min morfars fortællinger rumsterede i mit hoved. Jeg blev som mange andre konfirmeret i traditionens navn mere end den kristne tros navn, men følelsen af, at det ikke var helt der jeg hørte til har altid været der.

Med årene der gik fik jeg læst mere og mere, blev drevet og draget af nysgerrighed og undren. 

Jeg har altid elsket naturen og haft et nært forhold til naturen og alle dens smukke skabninger, fødsel, liv og død den uendelige cykus og endnu et frø min morfar plantede i mig som helt lille, pas på naturen, den er en del af dig og du en del af den.

Da det endeligt gik op for mig at det faktisk var helt okay at gå imod traditionerne og slippe mit rigtige jeg fri, havde jeg ramt de 28 år og her begyndte jeg at vedkende mig at jeg altså var og er asatro, at jeg finder styrke, glæde og frihed i min tro, og ikke er bange for at forklare hvad det er, jeg står for og tror på.

Jeg har som relativt ny-vedkendt asatro ikke blotet med andre, dette er for mig meget intimt og noget jeg elsker at gøre alene, som oftest ved et lille bål i min have. Jeg bloter ved solhverv og jævndøgn, men også ved behov/lyst.

Jeg ved at troen på den gamle skik favner bredt, og mange tror på en anden måde end jeg gør. Det er jo noget af det fantastiske ved at lande et sted som nordisk skik, hvor man ikke behøver at tro/praktisere på samme måde alle sammen, men måske finde inspiration og gode debatter med andre.

År og fred

Julia B

K. Falk fortæller: 

Kære jer.
Vi er opfordret til at sende en lille skrivelse omkring vores rejse til Nordisk Skik,til hjemmesiden. Her er mit bidrag;
Jeg er som sådan ikke asatro men har praktiseret Wicca i de sidste 15+ år som initieret præstinde. 

De nordiske guder er ikke glemte i Wicca her i Norden, langt fra. Vi arbejder blot med dem på anden vis. 

For mig er alle guderne ét og samme uanset hvad vi kalder dem, de er energier som vi lever i sameksistens med. Det og så muligheden for at lære nyt og at udvikle mig selv er det der tiltrækker mig til Nordisk Skik.

K. Falk.

Finn/Tyrfing fortæller:

Jeg har fra jeg var helt ung følte mig tiltrukket af folkehistorier, oprindelige folk og deres natur religion. 

Fandt senere ud af der faktisk var Ase/Vanetroende her og i Norden. Så begyndte jeg at undersøge dette nærmere med en god ven. 

I starten var jeg i Grib skov og blote, men fandt så sammen med Solbjerg blotlaug og har været der siden. Kom også ind i Forn Sidr , men der var for mange skærmydsler m.m. så jeg droppede ud en del år tilbage. 

Så nu er jeg her, blandt flere venner og bekendte og vil sikkert lærer nye at kende. 

I Solbjerg fik jeg navnet Tyrfinn, da Tyr tit var med inde over når jeg blotede. Det navn hænger nu også med i mc verdenen. Ellers er det Frej,Freja og Njord jeg gerne sender en hilsen m.m.

Så det var lidt fra mig.

De bedste hilsner herfra.

Godt år og fred.Finn/Tyrfinn

Torben T Frandsen fortæller:

Jeg er vokset op med to fantastiske storytellers i min barndom, nemlig min far og min tante. De tog mig med til forskellige "verdener," da de begge var meget berejste, både geografisk og litterært og besad en imponerende fortællerglæde.

Tidligt blev jeg introduceret til historierne om de gamle nordiske guder og den danske folketro, og min tante nærmest eksaminerede mig i selve mytologien - jeg bestod altid hendes tests.

For mange år og dage siden prøvede jeg at deltage i blót-ceremonier i grupper, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var mig. 

Med dyb respekt for Aser og stor kærlighed til Vaner har jeg fundet den rette tilgang for mig selv, hvor jeg bloter til "mit" Hyldetræ i min lille byhave, og samtidig er jeg absolut fylgjetro. Det er mere end rigeligt til lille mig.

Men hvorfor så Nordisk Skik, når jeg har valgt mit eget solotrip? Det skyldes, at Nordisk Skik har åbenhed, inklusivitet, respekt og en overflod af input, hvilket altid er en positiv ting. Sidst men ikke mindst, der er plads til folke/almuetro og det er lige mig. 

Bedste hilsner 

Torben T Frandsen

At være medlem af et trossamfund er en personlig sag. Nogle har brug for at føle dette fællesskab, andre vil gerne støtte op om en sag, og andre igen vælger det helt fra. Vi har spurgt vores medlemmer, hvorfor de netop har valgt Nordisk Skik som det trossamfund, de ønsker at være medlem af. Svarene lød blandt andet:

• Fordi her kan man være sig selv, og man kan tro på sin egen måde.
• Vi kommunikerer med hinanden, og vi giver plads til forskellighed.
• NS er lige præcis så mangfoldig og åbent, at vi hver især - alene eller sammen - kan gå på opdagelse og finde vores egen måde at møde magterne på.
• Vi vil alle én ting: have et hyggeligt fællesskab, hvor man kan mødes på kryds og tværs for at hygge sig eller for at blive klogere sammen. Og ja, den nemme tilgang, da meget af det officielle kan tilgås online, og den lave pris, er en bonus.
• Fordi NS er rummelig, der er plads til os alle, trods vores forskelligheder. Der bygges på fællesskabet. Mangt og meget foregår online, og er man ikke en ørn til dette, er der hjælp at hente, så man kan være med lige fra Skagen til Bornholm med mere. Vi møder ligesindede trosmæssigt. Der kan debatteres på kryds og tværs i en sober tone.
• Her har jeg oplevet, at der er plads til, at jeg kan være mig, og at min måde at tro på ikke bliver gjort forkert. Og har oplevet, at selvom folk kan være uenige, så kan man være uenig uden at blive perfid, og derfor sagtens kan hygge os bagefter.
• Bare navnet Nordisk Skik fik mig til at spidse ører. Navnet NS lægger op til rummelighed, og det er bestemt min oplevelse de få gange, jeg har deltaget.
• Jeg hepper på dialogen og rummeligheden. Det fælles blot (mit første) efter årsmødet var en stor oplevelse for mig.
• Jeg er medlem af Nordisk Skik, fordi det er: Nyskabende, Opløftende, Rummeligt, Demokratisk, Inspirerende, Samlende, Konstruktivt, Solidt, Kammeratligt, Interessant, Konkret.
• Jeg er med, fordi jeg mener, at der skal være plads til alle. Samfundet er generelt blevet polariserende, og mange ønsker at pådutte andre deres egen mening eller overbevisning. Men ikke her...
• Vi er medlem af NS... fordi der er plads til alle og enhver... det er stille og roligt... man kan snakke pænt til hinanden... uden at man føler, at man bliver nedgjort... der er rummelighed til alle... alt i alt det bedste trossamfund, vi har været medlem af... tak for det... og tak for jer...
• Ordentlighed
• Jeg manglede et sted med de 3 F'er = Frihed, Fællesskab & Forståelse. Og det fandt jeg her i Nordisk Skik, som årsmødet så rigtigt bekræftede mig i."