Nordisk Skik er et trossamfund hvor vi hylder de nordiske magter. Vi anerkender alle former for væsner kendt fra den nordiske mytologi og fra den nordiske folketro.
Ingen eksistenser står over andre, og ingen skal klandres for at hylde jætter i stedet for guder.
For nemheds skyld benævnes vi som ”asatroende”, da det er et ord der nu er implementeret i det danske sprog. Dermed behøver man ikke nødvendigvis at hylde aserne, bare man har sin tro indenfor det nordiske væsens univers.
Vi anser naturen som hellig og gør vores bedste for at passe på denne.
Alt i naturen er besjælet og vi ærer moder jord på samme måde som øvrige hellige væsner.
Vi ærer vore forfædre i bevidstheden om, at uden dem var der ingen os.
Vi værner om vort eftermæle og gør vort bedste for at leve vort liv ærefuldt, med Hávamáls vers 76 og 77 i baghovedet, her i Thøger Larsens oversættelse:
76.
Fæ dør, Frænder dør,
ogsaa du skal dø,
Eftermælet aldrig dør
om, hvad vel er endt.
77.
Fæ dør, Frænder dør,
ogsaa du skal dø;
eet jeg ved, som aldrig dør,
Dom om hver en død.
Vi følger årets gang og hylder der skift der kommer, når årets hjul drejer.
Ethvert medlem kan udføre ritualer som de selv finder passende, dog må det ikke ske, så ”Nordisk Skiks” omdømme derved bringes i fare.
Ritualer kan udføres alene eller sammen med andre. Vi anerkender at der findes forskellige mennesker i verden, men anser alle mennesker for ligeværdige.
Alle uanset oprindelse og opvækst er velkomne i ”Nordisk Skik”.
Det kan siges ganske kort således:
”Nogle hører gudernes kalden i blodets brusen.
Nogle hører gudernes kalden i landets hvisken.
Nogle har så god en hørelse, at de hverken behøver blod eller land for at høre guderne kalde.
Den, der svarer gudernes kald med hjertet, er asatro, uanset hvordan og ad hvilke veje kaldet er hørt.”Vi respekterer andre religiøse retninger, på samme måde som vi selv ønsker at blive respekteret.